Ti års fængsel: 19-årig ville halshugge betjent i Melbourne

Redaktionen

449 uger siden

|

05/09/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 19-årig mand er i Melbourne i Australien mandag blevet idømt ti års fængsel for planer om at ville halshugge en politibetjent.

Det skriver australske medier.

Det spektakulære drab skulle have været udført i forbindelse med fejringen af Anzac Day i marts sidste år. Det er en helligdag, hvor australierne mindes sine faldne soldater gennem tiden.

Den nu dømte teenager ville ifølge anklageren køre en betjent ned og efterfølgende halshugge ham.

Så vidt kom det dog aldrig, og ifølge dommeren idømmes teenageren en relativ mild straf, fordi der er beviser for, at han fortrød sine planer og ikke ville gennemføre dem alligevel.

Det skriver ABC News.

Han havde dog diskuteret sine planer med en 15-årig brite, der siden er blevet idømt fem års fængsel i samme sag - i øvrigt den yngste nogensinde til at få en terrordom i Storbritannien.

De to teenagere havde blandt andet diskuteret den spektakulære mulighed at slippe en kænguru med påmalede Islamisk Stat-symboler løs i Melbourne med en bombe i pungen.

Den 19-årige australier erklærede sig skyldig. Det betyder blandt andet, at han slipper med ti års fængsel i stedet for 15 år. Han kan nu se frem til mulighed for prøveløsladelse efter syv et halvt år.

Flere teenagere er de senere år blevet anholdt i Australien, enten fordi de havde planer om at tilslutte sig Islamisk Stat i Syrien eller for at have planlagt angreb.

/ritzau/

Ads by MGDK