Thailand venter på valgresultat

admin

10 år siden

|

02/02/2014

Dagens topnyheder

Resultatet af søndagens thailandske parlamentsvalg vil først være klar om nogen tid.

Valghandlingen blev forstyrret ved flere end 10 procent af landets valgsteder, da regeringsfjendtlige demonstranter boykottede valget og søgte at forpurre det.

- Vi kan ikke annoncere det overordnede resultat fra valget, sagde valgkommissionens formand, Supachai Somcharoen, søndag aften.

I ni af provinserne, alle i det sydlige Thailand, måtte valget helt aflyses. Hvornår valgene dér gennemføres, vides ikke.

23. februar får 440.000 vælgere, der lovligt, men forgæves søgte at stemme inden valgdagen, mulighed for at stemme.

/ritzau/dpa