Du har det på fornemmelsen: Enten føler du dig stresset, eller også kender du en, der er det. Ellers klikkede du dig ikke ind på denne artikel i første omgang.
Og når du nu har taget første skridt og er begyndt at grave lidt i, om de ændringer, du eller din bekendte har oplevet for nyligt, måske er tegn på stress, så har du brug for at gøre noget ved problemet.
Men netop dét; at gøre noget ved problemet, har mange mennesker det med at undlade, og så er det, at stress bliver opslidende og i værste fald dødeligt.
- Hvis stresspåvirkningen fortsætter gennem længere tid, så er den farlig. Så kan den skade vores immunsystem og organer, siger Thomas Milsted, der er generalsekretær i Stresstænktanken samt forfatter og foredragsholder om stress.
Det, der ofte mudrer forestillingen om stress, er, at den gøres til en psykisk lidelse. Men stress er benhård fysiologi, påpeger han:
- Når man begynder at producere flere stresshormoner, så er man per definition stresset. Det kan tilmed måles i din urin eller i dit spyt, siger Thomas Milsted.
Hvor travlhed er en omstændighed, er stress en konkret, biologisk mekanisme, hvor det sympatiske nervesystem sætter produktionen af stresshormoner i gang, fastslår han og uddyber:
- Stress er ikke nødvendigvis dårligt. Det er helt naturligt at være stresset. Det er en mekanisme, der fx slår til, når man skal præstere.
De skadelige virkninger ved stress opstår derimod, når den ramte er stresset gennem længere tid, og ikke gør noget ved det.
- Det kan tage mange år at drikke sig selv ihjel, og det er det samme med stress. Spørgsmålet er ikke nødvendigvis, hvor længe man kan gå med stressen uden at dø af den. Spørgsmålet er, hvor lang tid man vil forringe sin livskvalitet, siger Thomas Milsted.
Har du en mistanke om, at du er stresset, er det derfor værd at gøre noget ved problemet, inden det bliver værre. Nedenstående stadier af stress er værd at kende til i den sammenhæng, ligeså vel som de fysiske og psykiske tegn på stress er det.
Læs også: Derfor bliver du syg, så snart du går på ferie
Her er tegnene på stress
Ifølge Milsted oplever folk med begyndende stress typisk tegn som at søvnkvaliteten daler, hukommelsen svigter, sexlysten daler, de følger trang til at isolere sig fra andre og appetitten øges (typisk på usunde sager). Får stressen lov at ”sætte sig”, viser det sig oftest i tre stadier:
Stadie 1
Typisk adfærd: Du skal nå meget på kort tid (timer/dage). Du spiser hurtigere.
Du holder ikke pauser. Du laver flere kopper kaffe. Du spiser mere slik, kage mm.
Typiske symptomer i stadie 1 (mobilisering af energi): Hjertebanken. Øget irritabilitet. Utålmodighed. Aggressivitet. Tics. Hyperaktivitet. Indre uro. Hovedpine. Træthed. Søvnforstyrrelser. Øget appetit. Tørhed i hals og mund.
Stadie 2
Typisk adfærd: Fritiden inddrages.
Du går senere hjem fra arbejde. Du tager arbejde med hjem. Du glemmer vigtige ting og mister vurderingsevnen. Cigaret- og alkoholforbruget stiger.
Typiske symptomer i stadie 2 (stort energiforbrug):
Brystsmerter. Svedeture. Diffuse smerter. Svimmelhed. Frysen. Åndenød. Lav selvfølelse. Appe- titløshed. Udmattelse. Uengagerethed. Hukommelses- og koncentrationsbesvær. Søvnløshed. Hyppigere infektioner. Social tilbagetrækning. Manglende humoristisk sans.
Læs også: Sådan kommer du af med din hovedpine på under et minut - prøv selv her
Stadie 3
Typisk adfærd: Du har ekstremt svært ved at holde tempoet oppe. De fysiske og psykiske symptomer har voldsom indflydelse på hverdagen. Fortsætter du på dette niveau, uden at genskabe balancen mellem stressbelastning og ressourcer, kan det medføre døden.
Typiske symptomer i stadie 3 (dræning af energi):
Depression. Angst. Ubeslutsomhed. Nedsat præstationsevne. Klodsethed. Indesluttethed. Øget forbrug af stimulanser som alkohol og medicin. Mistro. Følelseskulde. Ingen humoristisk sans. Forværring af kroniske sygdomme.
Disse stadier er ikke statiske, men beskrevet for at forstå, at stress kan være en længerevarig proces, der forværres med tiden.
Læs også: Folk, som synger i bilen, er mere lykkeligt, sundere og lever længere
7 måder at håndtere din stress på:
Er ovenstående et wakeup-call for dig eller kan det være det for en ven, er der ændringer, man selv kan foretage, før det ender galt. I en publikation af Stresstænketanken, lyder følgende råd:
– Sørg for at få masser af huller dagen igennem, hvor du kan koble fra og slappe af. Når du slapper af, skal det også være i hovedet. Fx ved at lave en aktivitet, som giver noget andet at tænke på end arbejde. At lytte til noget god musik, lege eller dyrke en spæn- dende hobby.
– Du skal have kontrollen over dit eget liv tilbage og selv bestemme over dit liv. Du ved selv, hvad du kan tåle, og det må du respektere. Man kan fx tale med sin ledelse og få arbejdet organiseret på en sådan måde, at man kan leve og være tilfreds med det.
– Hvis du kan, så drop kaffe, te, cigaretter og alkohol. Disse ting gør det bare meget værre. Netop disse stoffer stimulerer hjernen til at producere mere adrenalin.
– Det er vigtigt at bevæge sig. Brug trapperne i stedet for elevatoren. Gå en rask tur på en halv time om dagen. Det giver motion og renser hovedet. Lad være med at overdrive. Kroppen har bedre af hvile end af overdreven motion.
– Grin noget mere. Det kan lyde lidt mærkeligt, men når vi griner, producerer vi faktisk en masse hormoner, som neutraliserer stresshormoner. Vi føler velvære, og livet føles lettere. Så få humoren tilbage i livet.
– Brug venner og kollegaer. Det er meget vigtigt, når man er stresset, at man ikke isolerer sig. Søger støtte hos dem, du har tillid til. Vær sammen med andre. De kan sikkert komme med en masse gode råd. Lyt til dem.
– Du skal løse sine uløste konflikter, hvis du har nogle. Vi render ofte rundt med en masse ting, vi ”burde” løse. Ryd op. Få snakket med dem, som det ikke fungerer med, ægtefællen, kollegaen, og find ud af, hvordan du kommer videre. Det er dumt bare at lade stå til.
Hvis ikke dette virker, så søg professionel hjælp hos en psykolog, læge, psykiater, psykoterapeut, præst, eller hvad der end måtte virke for dig, råder Thomas Milsted.
Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:
