TeliaSonera og Telenor går sammen i Danmark

admin

|

03/12/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

TeliaSonera og Telenor slår sig sammen i Danmark. Det nye fælles selskab får 3,5 millioner mobilkunder og en markedsandel på cirka 40 procent af mobilmarkedet, oplyser selskaberne.

- Konkurrencen i Danmark er intens, og vi ser et fortsat pres på omsætning og indtjening, så en konsolidering var den eneste løsning, siger Kjell-Morten Johnsen, executive vice president og chef for Telenor Region Europa i en pressemeddelelse.

- Ved at slå Telenors og TeliaSoneras aktiver og kundebaser i Danmark sammen skaber vi en robust operatør, der kan tilbyde kunderne fremragende mobilnet med en god brugeroplevelse, tilføjer han.

Telenor og TeliaSonera har siden 2012 haft et fælles mobilnetværk i Danmark.

/ritzau/