Team Tvis slår Viborg og sikrer tredjepladsen

admin

9 år siden

|

05/03/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Viborg HK var hæmmet af sygdom og skader hos blandt andre Louise Burgaard, og det var medvirkende til, at Team Tvis Holstebro i sidste ende kunne vinde 30-27.

Dermed er Team Tvis sikre på at slutte på tredjepladsen i den bedste danske håndboldrække med nu 31 point efter 23 kampe.

Team Tvis-playmaker Kristina Kristiansen var lettet og stolt over udebanesejren.

- Det var en svær kamp. De spillere, der var tilbage i Viborg, klarede det godt, når man tænker på, at de var ramt af sygdom og skader.

- Vi var foran med tre, og så var de lige pludselig foran med to, så det svingede rigtig meget, men til sidst rendte vi med sejren, så jeg er pisse glad.

- Nu er vi sikre på den tredjeplads, og det betyder bare alt for os, siger Kristina Kristiansen.

/ritzau/