Der er fundet rester af insekticider og giftstoffet dioxin i hygiejnebind og tamponer.
Det skriver det franske magasin “60 Millions de Consommateurs", som har lavet en undersøgelse af 11 produkter ifølge Metro.
Miljø- og Fødevareministeriet herhjemme skriver om dioxin, at det “er et af de mest giftige stoffer, mennesket har frembragt, og det mistænkes for at virke hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.”
Insekticider er ligeledes giftigt og bruges til bekæmpelse af insekter.
Mængden af de skadende stoffer, som i visse tilfælde svarer til de stoffer, der også bruges i ukrudtsmidlet Round-Up, er små, men eksperter udtaler til magasinet, at man ikke kender risikoen af, at der optræder rester af disse giftstoffer i produkterne.
Der er dog grund til at være ekstra påpasselig, da produkterne som bekendt bruges nær skeden, hvor stofferne er i kontakt med ekstra sensitive dele af kroppen.
Læs også: Lækkende giftlosseplads truer Østersøen: Så tæt er det på at gå galt
De franske myndigheder er blevet kontaktet og advaret af eksperterne, der mener, at der skal føres særligt kontrol og forskes mere i, hvad restprodukter fra miljøet gør ved os, når de ender i uventede produkter så som hygiejneprodukter.
Fundet har fået Tampax og Always til at tilbagekalde 3.100 kasser med hygiejnebind og tamponer tilbage i Canada og Frankrig.
Læs også: Svenskere vil have mere ligestilling: Menstruation skal være gratis
Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler: