For tæt på: Vi kan i virkeligheden ikke lide at kramme

Ann Katrine Warren

10 år siden

|

10/03/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Du kender det godt. Man står der til festen, parmiddagen eller til julefrokosten med kollegaerne, og der er kram i luften. Og selv om du egentlig ikke føler, du kender alle godt nok til at have kropskontakt med dem, så er du alligevel igennem "kramme-runden."

Det er gået inflation i knus, som er blevet så udbredt, at vi ofte uddeler dem, selv om det føles både akavet og væmmeligt.

Ifølge en undersøgelse, som YouGov har lavet for Metroxpress, så har 61 procent af os oplevet ubehag ved at få et knus, fordi andre kom for tæt på. Kigger man alene på kvinderne gælder det 68 procent.

- Knus uddeles i flæng ganske uden hensyn til, at man med sin krop invaderer andres intimzone. Selv om det er et harmløst, er det et ubehageligt og et lille kropsligt overgreb, der bør stoppe, siger psykolog Maiken Lundsgaard Martinussen til mx.dk.

Hun opfordrer til , at man kun krammer folk, man er sikre på, man er tilstrækkeligt 'tætte' med.

Der er også opstået en modpol til krammeriet, Det gælder for eksempel hos Dansk Håndtryksforening, som kæmper for at bevare håndtrykket, der er blevet en anelse glemt i vores omfavnelse af hinanden.