Tårer og drama i X Factor: Tannaz er ude

admin

9 år siden

|

06/03/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det blev den kun 15-årige Tannaz fra Odense, der fredag aften måtte forlade X Factor.

Hun endte i farezonen med Baraa Qadoura, og så blev der ellers kæmpet med tårerne hos de to solister, der begge har været en tur i farezonen før. 

15-årige Tannaz optrådte med nummeret "I Danmark er jeg født" af Isam B, men hun blæste ikke dommer Thomas Blachman omkuld.

- Jeg synes, det var et fedt statement, men det var ikke en gedigen vokalperformance, sagde dommeren efter hendes første optræden.

Dommer Lina Rafn valgte at sende unge Tannaz hjem, mens Thomas Blachman pure nægtede at tage et valg mellem de to unge solister, der har Remee som mentor. Dermed blev det op til ham at beslutte, hvem der skulle sendes hjem. Og det var en tydeligt berørt Remee, der kæmpede med følelserne, da han skulle sende en af sine egne deltagere hjem.

- Der er ingen, som er så modige og som kæmper så hårdt for det, som I gør. I kæmper bare derude, og det er der mange, der kan lære noget af, sagde Remee til sine to solister og roste dem begge for deres talent.

- Tannaz du er simpelthen et fantastisk, dejligt, varmt, begavet menneske, men jeg sender dig hjem, sagde en trist Remee.

Kategorien var fredag aften sange af danske kunstnere, og det bød på en blanding af både velkendte danske radiohits og mere ukendte numre. 

Linas Rafns eneste tilbageværende deltager, Jógvan, fik mange rosende ord med på vejen fra dommerne for sin optræden med nummeret "Når tiden går baglæns" af Clara Sofie og Rune RK.

- Det var en fremragende vokalpræstation. Jeg synes, du måske er en af de stærkeste og mest rutinerede artister, sagde dommer Thomas Blachman til færingen efter hans optræden.

Også gruppen Ivarsson, Bang og Neumann fik ros for deres version af Mew-nummeret "Comforting Sounds", men de kom ikke forbi dommerpanelet uden en løftet pegefinger.

- Pas på med de belærende blikke. Man kan se, at der bliver sendt øjne, og det skal i skrue ned for, for I sender nogle blikke til hinanden, som er ret afslørende, sagde dommer Lina Rafn til trioen, men roste dem ellers for deres præstation. 

De resterende finalister i X Factor 2015 er grupperne Ivarsson, Bang og Neumann og Citybois, Emilie Esther, Jógvan og Baraa Qadoura.

De skal kæmpe om X Factor-trofæet i Herning den 27. marts. 

Newspaq