Svensk sangerinde udfordrer Instagram: Er det her billede for frækt?

Jesper Larsen

9 år siden

|

07/10/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hun betegner sig selv som sangerinde, blogger og feminist, og nu har svenske Zara Larsson udfordret selveste Instagram. 

Den 17-årige svenske pige har lagt et billede ud på billedetjenesten, der har vakt debat. 

- Er det her virkelig så stort et problem, skriver Zara Larsson under et billede på Instagram, hvor man kan skimte hendes ene brystvorte.

 

Et billede slået op af Zara Larsson (@zaralarsson) den

5. Okt 2015 kl. 1:46 PDT

Hun har lagt det afslørende billede op for at udfordre den til tider meget strenge censur-politik, der er på Instagram. 

Den tillader ikke, at kvinder viser en brystvorte, men til gengæld må mænd vise bar overkrop alt det, de vil. 

Zara Larsson er ikke den første kvinde, der undrer sig og udfordrer reglerne om, at kvinders brystvorter ikke må vises. 

Tidligere har der været stor opmærksomhed om #freethenipple-bevægelsen, der har udfordret reglerne, som de finder kønsdiskriminerende. 

De har blandt andet argumenteret med, at kvinder også bliver forbudt at vise brystvorter, selvom det sker i helt naturlige situationer som eksempelvis amning. 

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: