SuperBrugsen slog alarm: Beredskab måtte rykke ud

Mathias Busekist

175 uger siden

|

14/08/2021
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Beredskabet måtte rykke ud til en opgave, som umiddelbart hører til de mere særprægede, korpset er blevet præsenterer for.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der udspillede nogle meget mærkværdige scener lørdag eftermiddag i SuperBrugsen i Adelgade i Hobro, hvor en ung kassemedarbejder kom i fokus. 

Supermarkedet måtte nemlig slå alarm, da kassemedarbejderen under en ekspedition fik sin hånd i klemme mellem rullebåndet og en metalkant. 

Det skriver Nordjyske.dk.

"Han var ved at køre varer igennem og trak så hånden med kassebåndet. Og der, hvor det vipper ned og kører under går det op mod en metalkant, og det fik fat i en god luns hud og kød på undersiden af hånden, så der sad han godt og grundigt fast," fortæller indsatsleder Caspar Weisberg ifølge Nordjyske. 

SuperBrugsen valgte til sidst at tilkalde Nordjyllands Beredskab, som dermed måtte rykke ud til en opgave, som måske falder under de mere særprægede, som korpset er blevet præsenteret for. 

Supermarkedet fik dermed besøg af flere beredskabsfolk fra stationen i Hobro, som hurtigt var fremme, og de havde heldigivs det helt rigtige værktøj med. 

Det lykkedes nemlig at få vippet metalkanten et par millimeter ved brugen af en skruetrækker, hvilket var nok til, at den unge mand kunne få sin hånd tilbage. 

"Der var hverken skader på hånden eller på kasselinjen. Han får sig nok et fint mærke, og hånden hæver nok også op og bliver lidt øm. Men det var billigt sluppet," siger indsatslederen.

Historien melder intet om, hvorvidt den unge mands uheld betød, at han slap for resten af vagten, men man kan roligt sige, at han kommer til at passe bedre på, næste gang han sætter sig i stolen bag kassen.