Jødiske drenge kan fortsat blive omskåret ved deres brit milah, efter at Sundhedsstyrelsen torsdag har lavet en ny vejledning, der gør omskæring af religiøse grunde muligt.
På forhånd forventede man ikke, at styrelsen ville anbefale et forbud mod omskæring af drenge af religiøse grunde.
I vejledningen skriver Sundhedsstyrelsen, at omskæring af drenge er et operativt indgreb og dermed forbeholdt læger.
Dog står der videre, at læger kan gøre brug af medhjælp, så eksempelvis en læge kan være til stede ved en brit milah, når en rabbiner omskærer en dreng.
- Brug af medhjælp ved omskæring af drenge indebærer, at lægen skal være til stede under indgrebet, lyder det.
I Danmark skønnes det, at der foretages op mod 2000 omskæringer af drenge om året af religiøse årsager hos muslimer og jøder.
Det er primært læger, der står for omskæringen af muslimer, mens jødiske drenge omskæres af en rabbiner, hvilket typisk sker, når drengen er 8 dage gammel.
Formand for Mosaisk Trossamfund, Bent Lexner, glæder sig over, at det fortsat vil være muligt at omskære drengebørn.
- Jeg er fuldt tilfreds med det, og det er i overensstemmelse med vores tanker. Det er en af de vigtigste ting i den jødiske identitet og religion, siger overrabbineren.
Der har i den seneste tid været en del debat på området, hvor blandt andet læger har kaldt omskæring af religiøse grunde for "lemlæstelse".
- Jeg kan kun beklage, at de ikke i langt højere grad har sat sig ind i tingene, og at de benytter den slags udtryk, siger Bent Lexner.
Flere politikere og partier i Folketinget er også modstandere af religiøs omskæring af drengebørn, men endnu har ingen ønsket at forbyde skikken direkte.
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) har tidligere sagt, at hun betragter det som et etisk spørgsmål, og at hun støtter et forbud på længere sigt.
Sidst diskussionen var oppe på dagsorden, afviste daværende sundhedsminister Astrid Krag (SF) at lovgive mod omskæringer af religiøse årsager.
/ritzau/
