De danske kommuner stiller for ofte krav til, at borgere skal have en diagnose hos en læge, inden de vil hjælpe. Det mener direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm i et interview med Politiken.
Direktørens anke er, at kommunerne først giver hjælp til borgere med nedsat funktionsevne, når der har været en læge inde over.
- Det bekymrer mig, at man i den sociale sektor i stigende grad læner sig op ad, at man skal have borgere ind og afklaret sundhedsfagligt, før man gør sine egne ting færdige, siger Søren Brostrøm.
At bruge lægerne til at afklare, om en borger skal have hjælp, er at bruge dem forkert mener direktøren.
Borgere har ret til hjælp ved tab af funktionsevne eller livskvalitet. En diagnose sikrer retten til betalt behandling i sundhedssektoren. Men det er ikke nødvendigvis sidstnævnte, der er brug for.
- Mange steder er der oplevelse af, at den sociale sektor kræver en lægefaglig udredning og diagnosticering, før man laver en social indsats. Det, tænker jeg, er ikke rigtigt, siger Søren Brostrøm til avisen.
Hos Danske Patienter, en interesseforening for patienter i sundhedssystemet, nikker man genkendende til betragtningen.
- Nogle gange kommer manglen på en diagnose helt til at overskygge det, at der er en borger, der har brug for hjælp, siger chef for kvalitet og politik i Danske Patienter, Annette Wandel.
Hos KL, Kommunernes Landsforening, mener man, at det er ganske oplagt, at en diagnose er en del af sagsbehandlingen af borgere.
- Vores indtryk er, at man i kommunerne i stedet for at være diagnosefokuseret arbejder på at afdække, hvad borgernes samlede funktionsevne er. En sygdomsdiagnose er jo en af mange oplysninger, som bruges til at danne et beslutningsgrundlag, siger Christian Harsløf, sundhedspolitisk chef i KL.
/ritzau/
