Sundhedsstyrelsen: Det her skal du gøre, når du skal stemme

Mathias Nielsen

161 uger siden

|

15/11/2021
Nyheder
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Sundhedsstyrelsen kommer i en pressemeddelelse mandag med vejledning til, hvordan du skal agere på valgstedet i morgen til kommunal- og regionsvalget.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I morgen skal der stemmes til kommune- og regionsvalget. Men med den stigende coronasmitte, så har der været behov for at lave alternative tiltag, når stemmen skal afgives.

Mange, som er særligt udsatte for at få et groft og potentielt sygdomsforløb ved eventuel smitte, skal også kunne føle sig sikre ved at stemme. Samtidig vil man gerne udngå, at valgdagen bliver en såkaldt “super-spreder”.

Derfor har Sundhedsstyrelsen i dag udsendt en pressemeddelelse hvori de kommer med råd og vejledning til, hvordan alle med god samvittighed kan stemme i morgen. Søren Brostrøm, der er direktør for Sundhedsstyrelsen, siger følgende i pressemeddelelsen:

”De enkelte valgsteder gør en rigtig stor indsats for at forebygge smitte, for eksempel ved at sørge for, at vælgerne ikke stimler sammen. Det er også vigtigt at huske, at langt størstedelen af vælgerne er vaccinerede, og det bidrager i sig selv til at mindske smitte”, siger direktør Søren Brostrøm og fortsætter:

”Du kan beskytte dig selv og andre ved at holde god afstand i stemmekøen og huske at have en god håndhygiejne. Sprit for eksempel hænderne af, før du går ind i stemmeboksen. Er du i øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19, så kan du også overveje at tage et mundbind på, komme på tidspunkter hvor der ofte ikke er så mange mennesker, og bede andre om at tage hensyn og holde afstand”.

Sundhedsstyrelsen slutter til sidst med at ridse rådende op som punkter:

1: Hold afstand og vis hensyn til andre

2: Host og nys i ærmet

3: Brug håndsprit når du går ind og ud af valgstedet

4: Overvej at tage mundbind eller visir på, hvis du er i øget risiko.

5: Medbring din egen blyant eller kuglepen, hvis du er mere tryg ved det.