Tvivl er et af de ord, der bedst beskriver de unges følelsesmæssige situation, når de ringer til eVejledningen for at få gode råd til deres studiemæssige fremtid.
Det fortæller Anette Jochumsen, der er e-vejleder og har været det de seneste fem år hos vejledningsportalen, der er en del af Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling.
Hun vejleder unge fra gymnasier, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, og i dag er en af hendes travleste dage på året, fordi 94.776 ansøgere netop har fået svar på, om de blevet optaget på en videregående uddannelse.
- Vi får nogen i røret, som tvivler meget. De skal have noget vejledning omkring, hvad de skal gøre, og hvordan de skal forholde sig, siger hun.
De unge kan være i tvivl, fordi de er kommet ind på en sidsteprioritet og kan være i tvivl om, hvorvidt de skal tage imod den plads eller søge ind på deres førsteprioritet næste år.
- De bliver overrasket over deres egen reaktion, når de ser, at de er kommet ind på deres ottendeprioritet, og deraf finder ud af, at studiet ikke var så dybfølt et ønske, som det var, da de udfyldte skemaet.
Men også unge, som er kommet ind på deres førsteprioritet, vælger at ringe til eVejledningen.
- De stopper op, når det nu er blevet en realitet, at de er kommet ind. De spørger sig selv: Matcher det her virkelig det, jeg forestiller mig, jeg skal have af jobfunktion senere?
Ud over tvivlerne får Anette Jochumsen også dem i røret, der er ulykkelige, fordi de ikke har fået en studieplads.
- De er meget ulykkelige, fordi de kan være faldet på nogle tekniske ting som noget dokumentation, der mangler, eller de kan have overset et adgangskrav, eller måske er det lige på deres studie, at snittet er hoppet ekstra meget, siger hun.
Dem vejleder hun blandt andet til at gå ind og kigge på listen over studiepladser, der stadig er ledige.
Ansøgningsfristerne til de ledige pladser varierer hos de forskellige uddannelsesinstitutioner.
/ritzau/
