Kræft er ikke som influenza en sygdom, der kan smitte fra et individ til et andet. Kræft kan spredes fra et organ til et andet, men den bliver i kroppen.
Sådan opfører kræft sig altid - bortset fra når den ikke gør.
Det viser et nyt studie, hvis resultater netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature, skriver netmediet videnskab.dk.
Blandt muslingearter i Canada og Europa har en ny cancer nemlig ikke blot formået at rive sig løs fra af sin oprindelige vært. Den har også helt ekstraordinært formået at invadere en anden art og etablere sig som en smitsom kræftsygdom dér.
Og det har man aldrig set før, fortæller doktor Elizabeth P. Murchison fra University of Cambridge, England.
- Vi troede, at det bare skete en sjælden gang imellem i naturen - men at det var rene tilfælde, siger Murchinson og beskriver de seneste fund som "chokerende".
- Det viser os, at der formentlig findes et antal smitsomme cancere, vi ikke kender. Måske har vi kun set toppen af isbjerget, siger hun til Nature.
Muslingestudiet viser således, at den leukæmi, der plager de såkaldte gyldne tæppemuslinger, kommer fra en helt anden art af tæppemusling.
Den anden art lever i området, men den er overraskende nok ikke selv plaget af leukæmi.
Hvordan det lige præcis hænger sammen, ved forskerne endnu ikke. Men måske har den oprindelige værtsart udviklet resistens imod den smitsomme leukæmi og derved lagt et kraftigt evolutionært pres på canceren. Det kan så have ledt sygdommen over i en anden, modtagelig vært.
Overførslen kan vidne om et rasende evolutionært våbenkapløb mellem vært og sygdom.
- Det er helt unikt, at de finder evidens for overførsel af kræftceller mellem arter, siger postdoc. Anna Brüniche-Olsen ved Purdue University, USA, som har arbejdet med cancer i tasmanske djævle, til videnskab.dk.
- Og det vil være interessant at undersøge, hvor tæt relaterede arter skal være, for at overførsel af kræftceller kan finde sted.
Der er dog absolut ingen grund til at frygte samvær med kræftpatienter.
Det understreger kræftforsker Henrik Ditzel, som er professor og overlæge ved Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.
- Det her studie er interessant på et videnskabeligt plan. Men det har ikke den store relevans i forhold til de kræftformer, der opstår i mennesker. De forandringer, der sker i vores celler, er nogle, der opstår i hvert enkelt individ, siger han til Ritzau.
/ritzau/
