Storaktionær hiver erhvervskanoner ind i Brøndby-toppen

admin

|

10/04/2014

Dagens topnyheder

Thorleif Krarup, Morten Albæk, Jesper Møller og Jim Stjerne Hansen er nu en del af bestyrelsen i Brøndby IF.

På torsdagens generalforsamling valgte storaktionær Jan Bech Andersen at bruge sin magt til at sende blandt andre formand Aldo Petersen ud af bestyrelsen for at sætte sit eget hold.

Det hold tæller den tidligere topchef i Nordea, 61-årige Thorleif Krarup, som efter generalforsamlingen - når bestyrelsen skal konstituere sig - også kan blive udpeget til formand.

Også Vestas-chef Morten Albæk og Toms-direktør Jesper Møller er nye i bestyrelsen sammen med Dansk Boldspil-Unions tidligere generalsekretær Jim Stjerne Hansen, der stoppede i DBU for nylig.

Fan-formanden fra Brøndby Supporters Trust, Sune Blom, er også blevet en del af bestyrelsen sammen med Jan Bech Andersen selv.

Ud af bestyrelsen glider Jesper Holm Hansen, N.E. Nielsen, Morten Holm, Hugo Andersen, Jan Leth Christensen og Aldo Petersen.

/ritzau/