Stor lørdag i Lotto: For første gang i halvandet år sker det

Jesper Bengtson

66 uger siden

|

23/09/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er ikke ofte, at danskerne får sådan en mulighed.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

På lørdag er der hele 18.000.000 kroner i førstepræmiepuljen i Lotto – det er den højeste pulje i Lotto siden påskelørdag sidste år.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Som regel plejer syv rigtige i Lotto at udløse en gevinst på 8 mio. kroner – men de sidste fem lørdage har der ikke været en vinder, der har ramt alle syv vindertal, så førstepræmiepuljen er bare vokset og vokset til det højeste niveau i over halvandet år: På lørdag er der hele 18.000.000 kroner i puljen.

”Vi elsker at uddele milliongevinster til glade danskere uge efter uge, men jeg må også indrømme, at det er noget helt særligt, når puljen går videre fra uge til uge, mens spændingen bare stiger. Vi ved jo, at der lige om lidt kan være en heldig dansker, der med et slag vinder den store Lotto gevinst, som vi alle går og drømmer om. Det sker måske i morgen – måske om en uge? Vi ved det ikke, og det er bare med til at øge spændingen,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Lotto.

Hvis der lørdag aften endnu en gang ikke findes en vinder af førstepræmien i Lotto, så vil puljen i næste uge være på 20.000.000 kroner – og så skal vi helt tilbage til december 2021, før vi havde en større gevinst, da en heldig dansker dengang vandt hele 22 millioner kroner.

Det er seriøst mange penge, men der er dog stadig et stykke op til alle tiders rekord for gevinster i Lotto: Den faldt i 2008, hvor en heldig københavner vandt hele 38.564.007 kroner.