Stor interesse for Jagt & Outdoor 2014

Elo Christoffersen

11 år siden

|

18/12/2013

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Interessen for at gå på jagt har aldrig været større end den er i dag. Netop derfor er interessen for at udstille på landets største fagmesse og landsudstilling  Jagt & Outdoor 2014 til april i Odense Congress Center meget stor.

Forventningen er nemlig, at interessen vil smitte positivt af på besøgstallet så man kan slå rekorden fra 2012 på 12.000 besøgende.

Bag udstillingen, der har hovedfokus på jagt, safari og outdoor, står Danmarks Jægerforbund, Danmarks Våbenhandlerforening, Nordisk Safari Klub, Dansk Knivforening, Foreningen af Danske Buejægere og Danmarks Naturfredningsforening.

Interessen for at gå på jagt ses blandt andet af, at der i dag er 175.000 personer, som har jagttegn. Det er en vækst på 15.000 på blot 10 år. Flere steder i landet, blandt andet Syd- og Sønderjylland, udgør kvinder nu halvdelen af de personer, som årligt tager jagttegn.

Antallet af kvindelige jægere er for første gang over 10.000, viser tal fra Naturstyrelsen.

97.000 af alle jægere er organiseret i en af Dansk Jægerforbunds 900 forskellige foreninger. Medlemstallet gør foreningen til en af landets største grønne organisationer.

Det er 16. gang fagmessen gennemføres i Odense. I 2014 sker det i dagene fra fredag den 25. til søndag den 27. april.