Stor ærgrelse på Amalienborg: Grevinde Alexandra bærer rundt på kongeligt million-diadem

Morten Larsen

432 uger siden

|

13/08/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Grevinde Alexandra formåede i sidste måned at sælge sin pragtvilla på Svanemøllevej i København for svimlende 23 millioner kroner.

Boligsalget gav den tidligere prinsesse mulighed for at stikke masser af millioner i baglommen, og intet tyder derfor på, at 52-årige Alexandra ender i pengeproblemer.

Hvis grevinden alligevel skulle komme i økonomiske problemer, så har hun et diadem til en værdi af flere millioner kroner i baghånden.

Ifølge Se & Hør er hovedsmykket årsag til en 'dårlig stemning' mellem grevinden og kongehuset.

Læs også: Alexandra vil skabe sig en helt ny karriere

Det populære sladderblad skriver, at dronningen til stor ærgrelse må se i øjnene, at den tidligere svigerdatter nu er ejermand af det historiske diadem.

Dronning Margrethe fik diademet af sin far i 18 års fødselsdage – en fornem gave, da diademet blev fremstillet i Paris i 1912 til dronning Alexandrine.

I forbindelse med brylluppet mellem prinsesse Alexandra og prins Joachim i 1995 valgte dronningen at give det kostbare smykke til sin nye svigerdatter.

Det diamantklædte smykke forlod kongefamilien i forbindelse med skilsmissen mellem Alexandra og prins Joachim.

Til Se & Hør forklarer kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen, at Alexandra fik ejerskab over diademet, da dronnigen ikke spekulerede over, om der mon kunne vente en skilsmisse ude i fremtiden.

- Forgyldelsen af Alexandra virker akavet, men det er svært at kritisere Alexandra. Skylden for det akavede falder i dette tilfælde tilbage på giveren – nemlig kongehuset, siger Sebastian Olden-Jørgensen til Se & Hør.

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler: