Største mængde nogensinde: Tysk politi gjorde vildt fund blandt ananasser

Mathias Madsen

27 uger siden

|

14/06/2024
Politiet i Tyskland har fundet en absurd stor mængde kokain blandt nogle ananasser.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hver dag finder politiet større og mindre mængder af diverse narkotika, som enten distribueres internt i landet, eller som smugles over landegrænser.

Det sker både i Danmark, men særdeles også i udlandet; herunder Tyskland.

I dag gjorde politiet i den tyske storby Hamborg dog et usædvanligt stort fund af det ulovlige narkotika kokain.

Det skriver TV2, som refererer til det tyske medie Bild.

Delvist skjult mellem frugtkasser fyldt med ananasser fandt politiet nemlig på havnen i Hamborg intet mindre end 35 tons af det hvide pulver, og det er ikke så lidt.

Faktisk er det usædvanlige fund det største fund af kokain, som der nogensinde er gjort i Tyskland, og 35 tons har da også en vis værdi.

Ifølge det tyske medie repræsenterer de 35 tons kokain nemlig en gadeværdi på hele 30 milliarder euro; svarende til ca. 224 milliarder kroner.

Narkofund på Rømø

Helt så vildt går det ikke for sig på narkotikafronten herhjemme for tiden, men Syd- og Sønderjyllands Politi fandt faktisk også en større mængde narkotika i Danmark i går.

Det skriver politikredsen selv i en pressemeddelelse.

I en båd på havnen på Rømø fandt politiet nemlig blandt andet 19 kilo hash og et større kontantbeløb. Begge dele blev beslaglagt på stedet.

I forbindelse med fundet af den forholdsvis store mængde hash blev en 77-årig mand, som også var ejer af båden, anholdt og sigtet for den ulovlige narkotikabesiddelse, og mistanken er, at manden ville forsøge at smugle hashen fra Danmark til Grønland.

”Vi er meget tilfredse med gårsdagens fund, som beror på en kort og intensiv efterforskning. Vi har standset en mængde narkotika i at komme til Grønland med de negative konsekvenser, det medfører - hos den enkelte misbruger af narkotika, men også via den økonomiske kriminalitet, som medfølger heraf,” lyder det fra vicepolitiinspektør Karsten Hulmose, fra afdelingen for organiseret kriminalitet hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den 77-årige mand blev efter endt afhøring løsladt og afventer nu det videre sagsforløb.