Børn bliver brugt til salg af hash: Parti vil gøre det lovligt

Mathias Busekist

92 uger siden

|

17/03/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Partiet ønsker nu at gøre det lovligt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hash i Danmark bør legaliseres. 

Det mener i hvert fald Enhedslisten, efter det er kommet frem, at børn helt ned til 14-års-alderen bruges til at sælge hash på Christiania.

Det skriver TV 2 Kosmopol.

"Vi kan se en masse problemer både på Christiania, men faktisk også på Nørrebro, og de bunder i, at cannabismarkedet er et illegalt marked. Vi ville kunne komme bandekriminaliteten til livs, og vi ville kunne hjælpe dem, der i dag er cannabisbrugere ved, at det ikke er ulovligt," udtaler Rosa Lund, retsordfører for Enhedslisten.

Pushere, som følge af dårlig omsætning i hashhandlen, er nu begyndt at hverve børn til at hjælpe med salget af de euforiserende stoffer.

"Det kan begynde med, at man bliver bedt om at hente noget mad, som jo er helt uskyldigt. Derfra tager relationen til, og langsomt bliver man fanget ind i det spind, der kan være svært at komme ud af. Det er en fælde, de unge langsomt fanges i," har Riad Tolba, sekretariatschef i SSP København, tidligere fortalt til KøbenhavnLIV.

Sidste år begyndte tendens så småt at komme til syne. 

I 2022 blev således 34 styks, som alle var under 18 år, sigtet for at have deltaget i hashhandlen på Christiania. 

Det viser en aktindsigt, som avisen har fået.

Det har altså nu fået Enhedslisten til at ville sætte ind over for rekrutteringen af disse børn ved legalisere hash i Danmark. 

Partiet kommer umiddelbart til at få svært ved at få deres drøm ud i livet. Til trods for, at SF, Liberal Alliance samt Alternativet støtter idéen, er Dansk Folkeparti, Konservative, Socialdemokratiet og Venstre imod.

Legaliseringen af hash samt afkriminaliseringen af narkotika har især Liberal Alliance før ønsket. 

Her blev det blandt andet udtalt, at der er for mange tilfælde, hvor adfærd, som ikke er til skade for andre, bliver straffet unødigt. 

Der blev hentydet til bl.a. besiddelse af cannabis samt andre stoffer, hvis det er til eget brug, hvilket i dag er ulovligt.