Fem EU-lande har regler om stemmeret, som betyder, at borgere bosat i udlandet, mister deres ret til at stemme i deres hjemland. Sådan ser de nuværende regler ud:
* Danmark - Det står i grundloven paragraf 29 stk. 1: Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og nået den i stk. 2. omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort.
Valgretsloven fastsætter en række undtagelser, der betyder, at nogle danskere bosat i udlandet bevarer deres stemmeret i Danmark, selvom de rejser ud af landet med sigte på at blive boende i udlandet i mere end to år.
Det gælder blandt andre danskere, der er udstationeret af staten, studerende, danskere, der arbejder for danske virksomheder eller hjælpeorganisationer i udlandet og folk, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige årsager - samt ægtefælle/fast samlever.
* Irland - Irske borgere bosat i udlandet har kun lov til at blive på listen over stemmeberettigede, hvis de har intentioner om at flytte tilbage til Irland, inden der er gået halvandet år.
* Storbritannien - Britiske statsborgere bliver frataget stemmeretten, hvis de ikke har været stemmeregistreret på en adresse i Storbritannien inden for de sidste 15 år.
* Malta - Maltesere fratages retten til at stemme, hvis de ikke har boet i Malta i mindst seks måneder ud af 18 forud for et valg.
* Cypern - Cyprioter mister retten til at stemme i Cypern, hvis de ikke har boet i Cypern i seks måneder op til et valg.
Kilder: EU-Kommissionen, den danske valglov og den danske grundlov.
/ritzau/
