Spørg sexologen: Konen er ikke vild med tanken om en trekant

Cleoh Dharma

10 år siden

|

02/01/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kære sexolog!

Jeg har i langt tid gået med en fræk fantasi om at prøve en trekant med min kone og en anden kvinde. Men hun er ikke vild med tanken om at jeg er sammen med en anden. Hun er også bange for, at jeg vil miste interessen for hende og at jeg helt vil glemme hende mens jeg knalder med den anden. Hvordan skal jeg overbevise hende? Er der nogle do’s and don’ts?

Tak for gode blogindlæg (dem på rapports hjemmeside).

Håber du kan hjælpe mig. Hilsen hr. Hansen

 

Kære hr. Hansen.

For mig lyder det som om dig og din kone kæmper lidt med noget jalousi i forbindelse med det at have en trekant? Er det kun den umiddelbare jalousi under akten der dukker op, eller er det generelt, at hun er bange for at du forlader hende? Ville hun føle sig truet, hvis det i stedet er en mand der er med? Prøv at vende det med hende og vis, at det er hende du vil være sammen med og at hun altid vil være hovedpersonen.

Det kan gøre det mere trygt og bekendt, hvis man lige ”snuser” først; ser hvad det er før man gør det. Der er mange swingerklubber, der har åbent hus uden for åbningstid, hvor man kan se det an og stille spørgsmål.

Do’s: Tal så åbent om det som muligt: Hvad vil du have ud af det, hvad vil hun? Er der ting I vil undgå? Regler og grænser? Hvad må I hver især med andre? Aftal et signal, der er en klar stopper. Det kan derfor være nemmere at sige ”kan vi holde en pause, jeg skal tisse”, hvis I har aftalt at det betyder ”stop, vi skal tale!”. Mad og drikke: Hvis det er hjemme, er det altid lækkert at få lidt champagne og frugt/vin og ost. Det letter stemningen og gør oplevelsen mere eksklusiv og velkommen for alle parter. Og husk at bruge beskyttelse – og skift eventuelt kondom mellem to kvinder, så de ikke er i risiko for at smitte hinanden.

Don’ts: Få ikke den tredjes telefonnummer, for så kan jalousien vokse, hvis din partner er bange for, at du kontakter vedkommende senere bag din ryg. Din partner kan eventuelt være den, der har nummeret. Gør det i det hele taget meget klart, at det er en engangsforestilling. Flirt ikke mere med den tredje, end din partner, for så vil hun blot blive bekræftet i hendes usikkerhed og jalousi. 

Hav en dejlig oplevelse – og nyd fantasien!

Cleoh

 

Hej brevkasse!

De sidste par gange jeg har haft sex med min kæreste, er der kommet en klar væske ud af hende og sengen er våd. Min kæreste kan ikke mærke noget og det lugter ikke som tis. Jeg synes ikke hun er specielt våd ellers og det er også en stor plet. Hvad er det? Er det sundt?

Hilsen den forvirrede

 

Hej forvirrede!

Det I oplever er kvindelig ejakulation. Ligesom manden kan få udløsning, kan kvinder også (den såkaldte sprøjteorgasme). Det er ikke mange kvinder der gør, uden først at få g-punktsmassage, så det er ret naturligt at du er overrasket og ikke ved hvad der foregår.

Hos kvinden er der omkring 30 små kirtler tæt på urinrøret. Disse sørger for at kvinden ikke kan tisse, mens hun har sex. Kirtlerne producerer væske, der på mange måder ligner mandens prostatavæske. Der er dog mange spekulationer indenfor videnskaben om, hvad det er og hvor det kommer fra. Men jo, det er helt naturligt og ikke noget I skal være bange for, faktisk tvært imod. Mange ville være misundelige på jer, for de stræber faktisk efter at give eller få en sprøjteorgasme og synes det er det frækkeste og dejligste. Så nyd det og dyrk det: Lær at give hende en sprøjteorgasme med massage af g-punktet. Så kan I bedre være herre over det og kontrollere det. Og se det som et kompliment: Hun er efterhånden så glad for dig, tænder på dig og slapper af med dig, at hun kan få sprøjteorgasme. For langt de fleste kræver det ellers meget tålmodighed, udholdenhed og nærhed.

Kærligst Cleoh

Denne artikel er skrevet af Cleoh Dharma, der er privatpraktiserende sexolog og psykologistuderende.