Spanien slår alarm: Kan få stor betydning på din ferie

Nicolai Steinicke

48 uger siden

|

16/01/2024
Nyheder
Foto: Genrefoto / Shutterstock
Foto: Genrefoto / Shutterstock
Rejser du hertil, skal du muligvis regne med at bruge dit eget brusevand igen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange danskers feriefavorit, Costa del Sol i Spanien, kæmper voldsomt med mangel på vand, skriver flysmart24 , der omtalte sagen først.

Nu overvejer de derfor at tage genbruget til nye højder.

Bekymringen vokser

Frygten breder sig blandt hotellerne på Costa del Sol, hvor tørken truer med at skabe store udfordringer – ikke kun for husholdningerne, men også for den essentielle turistindustri.

Bekymringen for fremtiden har ført til, at hoteller og restauranter allerede har indført strategier for at håndtere den stadigt voksende vandkrise.

Hotellerne er bange for, at nyheden om lav vandstand i reservoirerne vil skræmme europæiske turister væk – som kan vælge andre destinationer til deres ferieophold.

Har planlagte tiltag

En af strategierne omfatter genbrug af bruse- og badevand efter rengøring. For at sikre nok vand til madlavning og kaffemaskiner vil cafeer og restauranter også implementere deres egne vandtanke.

De er også bekymrede for tilstrækkeligt med vand til opvask og rengøring i løbet af dagen og tager derfor skridt til at sikre, at servicen opretholdes på trods af knappe vandressourcer.

Disse planlagte foranstaltninger kommer forud for den kommende turistsæson, med påske kun få uger væk.

Fra mandag bliver vandtrykket i byen Fuengirola reduceret om natten for at regulere forbruget, skriver flysmart24.

Det betyder, at visse områder af byen vil opleve vandmangel natten igennem – et yderligere tegn på den alvorlige situation, der kendetegner Costa del Sol.

Det er ikke kun Costa del Sol, der kæmper med vandmangel.

Mængden af ​​vand i Gran Canarias reservoirer er faldet til et alarmerende lavt niveau, og i gennemsnit er fyldningsgraden kun syv procent af den samlede kapacitet, skriver Canariavisen.

I 2018 var reservoirerne fyldt med over 25 millioner kubikmeter vand. Også dér rammer manglen på vand indbyggerne.

Den finske avis Iltalehti rapporterer også om vandmangel i det sydlige Spanien.

- Du kan ikke vaske derhjemme, fordi der praktisk talt ikke kommer vand fra rørene. Der er heller ikke vand i toiletkummen, siger Joni Immonen, der bor i Fuengirola til den finske avis.