Sofia fik det pludseligt dårligt og kæmpede sig hen til biograf: Fremmed reddede hende fra alvorlig situation

admin

438 uger siden

|

28/07/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sofia Larsson-Stern fra Gøteborg i Sverige lider af type 1 diabetes, og hun ved derfor, at det skal tages alvorligt, når hun får et ildebefindende.

Heldigvis opdagede hun, at der var en biograf i nærheden, som ikke havde lukket helt endnu, og hun søgte derfor om hjælp derinde. Hun havde tunnelsyn og svært ved at styre sine ben. Det skriver svenske Expressen.

I biografen befandt den 21-årige fyr Emeric Carlsson sig. Han var den første person, 23-årige Sofia Larsson-Stern stødte på.

Hun bad ham om cola, men han spurgte i hast, om hun kunne bruge en Fanta i stedet, som var det, han lige havde på sig - han havde forstået, at den unge kvinde akut havde brug for sukker.

Læs også: Gammel mand åbner og kigger ind i køleskabet - så ringer han straks til politiet

Hendes blodsukker var nemlig lavt, og som diabetespatient med lavt blodsukker kan man besvime og i alleryderste konsekvens ikke vågne igen.

Artiklen fortsætter under billedet.

I første omgang var Sofia Larsson bare taknemmelig for, at hun fik hjælp, men så begyndte hun efterfølgende at tænke på situationens alvor, og hun skrev et opslag på Facebook, hvor hun takkede sin unge redningsmand.

Det vækkede glæde hos 21-årige Emeric Carlsson:

- Jeg blev virkelig glad, da jeg indså, jeg havde gjort noget godt. Det tog lidt tid at forstå det, men det føles godt, siger han til avisen.

Nu har den unge kvinde det godt igen. Det sørgede den 21-årige for, som blev ved hendes side, indtil hun var på højkant igen. Men hun håber, at hendes historie kan gøre, at andre får den fornødne hjælp i tide en anden gang.

OBS. I første udgave af denne artikel indikerede overkriften, at Emeric reddede Sofias liv. Det var for voldsom en stramning, da hun ikke var i livsfare på det gældende tidspunkt, og det kun er i yderste konsekvens, at folk mister livet i en lignende situation. Derfor er overskriften nu ændret.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: