Der er ikke meget at skrive hjem om for Folketingets formand, Søren Gade i kølvandet på den såkaldte mail-skandale i Folketinget.
Formanden står nemlig ansigt til ansigt med en politianmeldelse, trods forsøg på at mane tumulten til jorden med en undskyldning.
Det hele tog sin begyndelse tilbage i marts, da en borger sendte en e-mail til 33 folketingsmedlemmer og ansatte, og det udløste en kæde af hændelser, der nu kulminerer i juridiske efterspil.
Det skriver Ekstra Bladet.
I mailen skrev han navnet på en sigtet i en sag, og senere samme dag videresender et folketingsmedlen mailen til Folketingets formand og et medlem af præsidiet. Her lægger vedkommende ikke skjul på, at der var brud på et navneforbud.
Men det stopper ikke her.
Blot et par dage efter videresender Formandens sekretariat henvendelser til Folketingets Administrations it-afdeling, og de besluttede den samme dag, at foretage en søgning på, hvilke andre ansatte eller medlemmer af Folketinget, som havde modtaget den samme mail.
Og netop den søgning viste sig at være ulovlig.
Folketingets Administration, under formandskab af Søren Gade, svarede ved ulovligt at tilgå og gennemgå mails for at identificere og instruere de involverede parter om at slette den pågældende e-mail.
Til trods for flere undskyldninger fra både Søren Gade og administrationen, fastholder den oprindelige afsender af e-mailen sin politianmeldelse. Han påpeger, at Søren Gade, som Folketingets formand, har brudt straffelovens paragraf 263 stk. 2. nr. 1, som omhandler uberettiget indblik i lukkede meddelelser.
Søren Gade har forsøgt at distancere sig fra beskyldningerne ved at påstå uvidenhed om forholdene indtil de dukkede op i offentligheden, men det har ikke formildet offentlighedens eller den krænkede borgers syn på sagen. Vedkommende fastholder nemlig sin politianmeldelse.
