Socialchef Steinar Eggen Kristensen rykker til Randers

Elo Christoffersen

12 år siden

|

21/11/2012

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter næsten seks år i Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune, heraf godt 3½ år som socialchef, forlader Steinar Eggen Kristensen sin stilling til fordel for posten som direktør for Social og Arbejdsmarked i Randers Kommune.

- Sociale Forhold og Beskæftigelse er en fantastisk arbejdsplads, som er båret af gode kolleger med et stort engagement og en høj faglighed. Jeg har været utrolig glad for min tid i Aarhus Kommune, og derfor er det også med vemod, at jeg nu siger farvel. Men jeg har fået tilbudt en stilling, som favner både social- og beskæftigelsesområdet og rummer en række spændende udfordringer og udviklingsmuligheder. Det har jeg ganske enkelt ikke kunnet sige nej til, siger Steinar Eggen Kristensen, der overtager stillingen i Randers Kommune efter Knud Aarup, som i dag er direktør for Socialstyrelsen.

Steinar Eggen Kristensen fratræder den 31. december.