Snakkende fodgænger i kritisk tilstand efter påkørsel

admin

457 uger siden

|

21/02/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 27-årig mand er hårdt kvæstet, efter at han lørdag aften blev kørt ned af en bil i Ballerup.

Manden er blevet bragt på Rigshospitalet, og søndag eftermiddag betegnes hans tilstand som kritisk, men stabil, oplyser Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

- Han har været ved at krydse vejen, mens han talte i mobiltelefon, og så er han blevet ramt af en bil, siger vagtchef Lars Guldborg.

Ulykken skete på Hold-An Vej, og vagtchefen understreger, at bilisten ikke har kørt for stærkt.

- Der er først en bil, der undviger ham, og så kommer der en bil nummer to, som ikke når at se ham. Tager man vejret i betragtning, har det været svært at se manden, for det var mørkt og vådt, fortæller Lars Guldborg.

/ritzau/