Skuespillerinde sagsøger apotek for millioner

admin

|

10/04/2014
Der var nemlig hverken reklamefotografer, makeupartister eller stylister med på stedet, da der blev taget billeder af skuespillerinden Katherine Heigl til en reklame for apoteket Duane Reade i New York.Nej, de er taget af en paparazzi-fotograf, postet på gossip-hjemmesiden Justjared.com, og derefter brugt som reklame - uden skuespillerindens viden og godkendelse. Det fejltrin kan nu komme til at koste New Yorker-apoteket intet mindre end seks millioner dollars - eller 30 millioner kroner. I hvert fald lægger skuespillerinden nu sag an mod apotekeren. Det gjorde hun ifølge Reuters onsdag ved retten i New York. Ifølge klageskriftet blev skuespillerinden fotograferet i marts måned nær et Duane Reade-apotek, mens hun var i gang med at indspille en ny tv-serie. Duane Reade postede efterfølgende billedet på butikkens Twitter- og Facebookprofil med følgende tekst:- Elsker du også et hurtigt besøg hos #DuaneReade? Selv ikke @KatieHeigl kan modstå at købe ind hos #NYC's yndlingsapotek. Ifølge klageskriftet vil alle pengene, skulle Heigl vinde sagen, gå til The Jason Debus Heigl Foundation - en velgørenhedsorganisation, som Heigl etablerede i sin brors navn, efter han blev dræbt i en bilulykke i 2008.Newspaq

Dagens topnyheder

Der var nemlig hverken reklamefotografer, makeupartister eller stylister med på stedet, da der blev taget billeder af skuespillerinden Katherine Heigl til en reklame for apoteket Duane Reade i New York.

Nej, de er taget af en paparazzi-fotograf, postet på gossip-hjemmesiden Justjared.com, og derefter brugt som reklame - uden skuespillerindens viden og godkendelse.

Det fejltrin kan nu komme til at koste New Yorker-apoteket intet mindre end seks millioner dollars - eller 30 millioner kroner.

I hvert fald lægger skuespillerinden nu sag an mod apotekeren. Det gjorde hun ifølge Reuters onsdag ved retten i New York.

Ifølge klageskriftet blev skuespillerinden fotograferet i marts måned nær et Duane Reade-apotek, mens hun var i gang med at indspille en ny tv-serie.

Duane Reade postede efterfølgende billedet på butikkens Twitter- og Facebookprofil med følgende tekst:

- Elsker du også et hurtigt besøg hos #DuaneReade? Selv ikke @KatieHeigl kan modstå at købe ind hos #NYC's yndlingsapotek.

Ifølge klageskriftet vil alle pengene, skulle Heigl vinde sagen, gå til The Jason Debus Heigl Foundation - en velgørenhedsorganisation, som Heigl etablerede i sin brors navn, efter han blev dræbt i en bilulykke i 2008.

Newspaq