Skuespillerinde droppede ikonisk blondinerolle - fortryder stadig

admin

|

30/07/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er nogle filmroller, der går hen og bliver ikoniske. En af dem er rollen som Elle Wood i filmen "Legally Blonde" fra 2001, der bliver spillet af skuespillerinden Reese Witherspoon.

Inden hun landede rollen, var manuskriptet forbi skuespillerinden Christina Applegate, men hun var ikke interesseret i at forsøge at få rollen. Det fortryder hun i dag. Det skriver USA Today.

- Sikke et dumt træk det var, sagde skuespillerinden til Yahoo, da hun mødte op til premieren på filmen Vacation.

Christina Applegate skrev senere på sin Twitter-profil.

- For at præcisere: Jeg takkede ikke nej til filmen. Manuskriptet kom i min retning. Det blev aldrig tilbudt til mig. Det er jeg nødt til at klargøre, skrev hun.

Skuespillerinden forklarede, at hun på det tidspunkt netop var blevet færdig med tv-serien "Vore Værste År" og ikke ville blive portrætteret som en dum blondine igen.

Christina Applegate har sidenhen medvirket i blandt andet filmene "The Sweetest Thing" og "Going the Distance".

/ritzau/FOKUS