Forskellen er ikke skrumpet med årene: Disse danskere tjener 65.000 kroner mere

Emil Martesen

2 timer siden

|

28/11/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Disse danskere tjener 65.000 kroner mere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der kan ikke herskes tvivl om, at der altid har være lønforskel mellem kønnene.

Men ikke desto mindre, så må de fleste være særdeles overrasket, når de hører, at forskellen på kvinders og mænds indkomster ikke er skrumpet siden 2009.

Det skriver Sampension i en pressemeddelese på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik.

Således var kvinders gennemsnitlige disponible indkomst på 240.151 kr. i 2023, hvor mændenes var på 306.255 kr.

Det er en forskel på 22 pct., hvilket er samme forskel som i 2022 og 2021. Forskellen er ikke blevet mindre siden 2009, hvor den var på 17 pct. Siden da er forskellen vokset støt over årene:

"Det står stadig sløjt til med den økonomiske ligestilling herhjemme. Her halter kvinderne nemlig fortsat betydeligt efter mændene, og udviklingen står desværre i stampe. Det har ikke bare betydning her og nu, men kan også få konsekvenser for kvinders økonomi på sigt. For kvinders generelt lavere indkomster betyder, at de typisk også har mindre pensionsopsparinger end mænd. Samtidig skal deres opsparinger række længere, da kvinder generelt trækker sig tidligere fra arbejdsmarkedet og lever længere end mænd", siger Helle Dalsgaard, chefrådgiver i Sampension.

"Fremtidsudsigterne tegner dog lysere for kvinderne på den økonomiske front. For de trækker i den grad fra mændene, når det gælder uddannelse, hvilket alt andet lige må ventes at smitte positivt af på deres indkomst og pension over tid. Det samme gælder med reglerne om øremærket barsel, som har affødt et sandt boom i fædrebarsel de seneste år, og som faktisk også allerede har gjort en økonomisk forskel for kvinderne", siger Helle Dalsgaard videre.

Således viste en rapport fra Beskæftigelsesministeriet for nylig, at det forhold, at mødre kommer tidligere tilbage på job som følge af de nye barselregler, betyder, dels at lønforskellen mellem forældre reduceres med ca. 23.000 kr. inden for barnets første leveår, og dels at mødres pensionsformue er knap 45.000 kr. højere, når de rammer pensionsalderen.

De nye tal fra Danmarks Statistik viser desuden, at 95.615 folkepensionister havde en lønindkomst i 2023. Det er en stigning på 20 pct. ift. 2022 og det højeste antal nogensinde.

"At rekordmange pensionister havde en lønindkomst sidste år, skal ikke mindst ses i lyset af, at der i 2023 kom nye regler, som betyder, at det ikke længere koster på folkepensionen at være i beskæftigelse som pensionist. Det har bidraget til en markant stigning i antallet af danskere, som arbejder i pensionstilværelsen, og udviklingen er også fortsat i år", siger Helle Dalsgaard.