Skiferien i fare for flere tusind: Aflyser ALLE afgange

Mathias Nielsen

97 uger siden

|

10/01/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Fjord Line aflyser en lang række færgeafgange over en lang periode. Det har sat skiferien på spil hos mange danskere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Om få uger vil en lang række danskere rejse ud i verden for at holde vinterferie. Det er den uge på året, hvor suværent flest tager på skiferie.

Her er det især destinationer som Frankrig, Østrig og ikke mindst Norge, som lokker danskerne. Sidstnævnte kræver ofte transport via færge - typisk fra København eller Hirtshals.

Skal man afsted fra sidstnævnte i de kommende måneder, så har man formentlig allerede fået en særdeles træls besked. Det har Pia Holmgaard Nielsen i hvert fald.

Hun er en af 36.000 rejsende, der med kort varsel har fået aflyst deres færgetur, fordi det norske rederi Fjord Line har besluttet at tage de to færger, der sejler mellem Hirtshals og de norske byer Bergen, Stavanger og Langesund ud af drift i de kommende måneder.

Kort fortalt sker det for at imødekomme de høje priser på flydende naturgas, som MS Stavangerfjord og MS Bergensfjord benytter sig af – de skal nu ombygges til også at kunne sejle på diesel.

Det betyder, at mange nu må kigge på alternative måder at komme på skiferie på.

Rent praktisk er alle Fjord Line-færgeovergange mellem Hirtshals i Danmark og Bergen, Stavanger og Langesund helt aflyst fra 8. februar til 25. maj, hvor den ene færge genindsættes.

Det er dog først fra 17. juni, at begge færger igen vil sejle normalt. Fjord Line vil i perioden sejle normalt mellem Hirtshals og Kristiansand.

Hos Fjord Line er administrerende direktør Brian Thorsted Hansen godt klar over, at de mange aflyste afgange kan koste kunder.

»Ja, vi må desværre regne med, at der er nogle kunder, der har fået sådan en oplevelse, at de vurderer, at de ikke har lyst til at rejse med Fjord Line igen. Vi har brugt efteråret på at evaluere, hvem der kunne levere og lave sådan nogle motorer inden for relativt kort tid, og det faldt desværre først på plads meget sent på året,« siger Brian Thorsted Hansen til B.T.