Skidt nyt for disse boligejere: Nu bliver det igen dyrere

Nicolai Busekist

85 uger siden

|

04/05/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I de seneste år er det blevet dyrere at være boligejer i Danmark – og nu får prisen for dette igen et nøk op.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der har været mange renteudsving i løbet af de seneste år, hvor den både er blevet hævet og sænket.

I denne omgang er det dog ikke en god nyhed for de danske boligejere, da renten ikke er blevet sænket. Tværtimod har Nationalbanken hævet renten.

Konkret er den ledende rente blevet hævet med 0,25 procentpoint, fremgår det af en pressemeddelelse fra Nationalbanken.

Det betyder, at Nationalbanken har besluttet at følge den direkte linje hos Den Europæiske Centralbank (ECB), hvilket har været tilfældet flere gange tidligere.

Rentestigningen kommer derfor kort tid efter, at ECB meldte ud, at de har hævet renten.

"Renteforhøjelsen sker som følge af, at Den Europæiske Centralbank, ECB, har forhøjet sin toneangivende pengepolitiske rente," skriver Nationalbanken i pressemeddelelse.

Efter dagens rentestigning, ligger renten hos ECB nu på 3,25 procent. Også denne rente blev hævet med 0,25 procentpoint, hvilket Nationalbanken har fulgt.

Det er ikke alle boligejere, der bliver ramt af, at Nationalbanken har besluttet at hæve renten. Det afhænger nemlig af, hvilket lån man har i sit hus.

Hvis man er en af de mange danske boligejere, der har valgt at have et kort rentetilpasningslån, vil det få konsekvenser, at renten er blevet hævet. Det betyder nemlig, at det nu bliver dyrere at betale renterne på sit lån.

Sådan lyder det fra Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker i Totalkredit, der siger, at F-kort-renten til sommer vil komme til at stige til omtrent fire procent.

"Renteforhøjelsen fra centralbanken i Frankfurt slår direkte igennem på danske renter denne gang, og det kommer til at koste. Vi forventer, at F-kort-renten til sommer vil stige fra lidt over 3 procent til cirka 4 procent," lyder det fra Sune Malthe-Thagaard ifølge Berlingske.