Sjov app putter populært børneleg på telefonen

Magnus Petersen-Paaske

10 år siden

|

05/03/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Marco Polo er udover at være en af de første Europæiske rejsende til Kina også en populært leg i en swimming pool. I legen Marco Polo handler det som kendt om at den der 'er' skal have lukkede øjne og så finde og fange en af de andre ved at viske 'Marco', hvortil de andre tilkendegiver sig med 'Polo'.

Dette er også princippet i Marco Polo-app'en, hvor man kan sende en 'Marco' afsted med sin placering for at høre hvor ens venner er. Vennerne kan fortælle dette med en 'Polo'. Det er en sjov og intuitiv måde at finde hinanden på.

Marco Polo lægger sig i halen på en lang række andre apps, hvor man også kan tjekke ind, men har også hentet tydelig inspiration fra Snapchat. Det er let og hurtigt at checke ind, hvorefter man kan vælge at vedlægge et billede eller noget tekst. Ligesom med Snapchat bliver dette kun sendt til dem man vælger.

Om appen reelt kan bruges til noget eller blot er en gimmik er for tidligt at sige. Den eksisterer kun til iPhone, men der bliver arbejdet på en Android-version. Derudover er der stadig kun få mennesker på appen og der kunne med fordel være en 'hjemme'-polo til hvis man ikke ønsker at tjekke ind hjemme.

Med det sagt er det dog stadig en rigtig sjov app, også selvom man kun har et par venner på den. Den er let at komme i gang med og det kan være rart, at ens checkin kun bliver delt med de, man vælger. Når det er sagt, er det stadig lettere at ringe, hvis man har en ven, man skal finde end at bruge denne eller andre apps.

Fakta
Hvor kan appen hentes: http://www.getmarcopolo.com/
Systemer: iPhone, der arbejdes på en Android-version
Pris: gratis, men de skal selvfølgeligt vide hvor du er henne

Vurdering: 4/5 stjerner

 

Ønsker du at læse flere nyheder om apps? Følg os på Facebook og få nyheder direkte i din stream