Stemmer, der ikke er der, følelsen af at være forfulgt og overvåget og andre vrangforestillinger.
Det er nogle af de symptomer, som Retslægerådet kigger efter, når de skal vurdere, om en kriminel kan beskrives som sindssyg.
- Der er tale om en bristet realitetstestning. Vi går alle og vurderer, om det er rigtigt, det vi oplever, og korrigerer derefter, siger Dorte Sestoft, der er ledende overlæge på Retspsykiatrisk Klinik og medlem af Retslægerådet.
Hos sindssyge er den såkaldte testning af virkeligheden bristet.
- Den virkelighed, den sindssyge lever i, er en anden, end den andre oplever, siger hun.
Bliver man som kriminel erklæret sindssyg ved en mentalobservation, bliver man - med få undtagelser - også erklæret utilregnelig i gerningsøjeblikket af domstolene, og derved slipper man for straf.
I stedet kan man idømmes en behandlingsforanstaltning.
Senest er veteranen Lars Kragh, der slog begge sine forældre ihjel og kørte rundt med ligene flere dage i forældrenes bil, blevet erklæret akut sindssyg forud for grundlovsforhøret og skal derfor tilbringe sin varetægtsfængsling på en psykiatrisk afdeling.
Men der skal alligevel mere til end som så for at blive erklæret sindssyg.
Mister man kontrollen, bliver meget vred, eller har man indtaget alkohol eller euforiserende stoffer og begår kriminalitet, er det ikke nok til at blive erklæret sindssyg.
Også selv om man måske føler, det er slået klik for en, eller man ikke kan huske handlingen af den ene eller anden årsag.
- De fleste "er jo ikke sig selv", når de begår noget voldsomt, som de ikke plejer at gøre, men man slipper ikke for straf af den årsag, siger Dorte Sestoft.
Også selv om man har gjort noget kriminelt, som for de fleste kan virke sindssygt, er det heller ikke nok til at blive erklæret sindssyg.
Faktisk tager man i retspsykiatrien ikke udgangspunkt i, hvad de kriminelle har gjort.
- Vi forholder os ikke til, om det de har begået, er sindssygt, siger Dorte Sestoft.
Igen understreger hun, at det handler om, hvorvidt de kriminelle lever i anden virkelighed.
- De kan tænke, at der er kameraer opereret ind i huden, eller de kan lide af ekstrem psykomotorisk uro og være helt usammenhængende. Hvis ens tanker er ren "ordsalat", så er det også tegn på, at man er sindssyg, siger Dorte Sestoft.
/ritzau/
