Onsdag blev en 42-årig krigsveteran, der er sigtet for at have slået sine forældre ihjel, af en dommer anbragt på en psykiatrisk afdeling.
Det skete ved et grundlovsforhør ved Retten i Randers.
En læge havde forinden vurderet, at Lars Kragh var akut sindssyg og derfor ikke egnet til at blive varetægtsfængslet under normale vilkår i en arrest eller et fængsel.
Selv nægter han sig skyldig i drab, men indrømmer, at han har slået dem begge flere gange med en økse. Han forklarede, at det skete i nødværge.
I retten fremstod han både forvirret og paranoid.
Normalt straffes drab i Danmark med lange fængselsdomme.
Men hvis en gerningsmand vurderes at have været sindssyg og utilregnelig, da forbrydelsen blev begået, slipper han eller hun for straf. I stedet idømmes andre mindre indgribende foranstaltninger.
Det fortæller lektor i strafferet ved Københavns Universitet, Trine Baumbach.
- Vi straffer folk, fordi de har begået en forbrydelse, men vi straffer ikke folk, som er sindssyge og utilregnelige i gerningsøjeblikket.
- Sindssyge har ikke noget at gøre i et fængsel, forklarer hun.
Trine Baumbach vil ikke forholde sig til den aktuelle sag, men hun vil gerne forklare, hvorfor sindssyge kan slippe for fængsel i selv de alvorligste sager.
Det er straffelovens paragraf 16, der bestemmer, at en person skal frifindes for straf, hvis vedkommende både var sindssyg og utilregnelig i gerningsøjeblikket.
- Normalt fastsættes straffen, så den tager udgangspunkt i en gernings grovhed. Men den tankegang har man slet ikke, når man fastsætter ud fra paragraf 16, fortæller hun.
- Tanken er, at det ikke er forbrydelsen, vi skal bedømme, men derimod hvordan vi bedst muligt hjælper personen, så vedkommende ikke begår et strafbart forhold igen.
- Hovedformålet er at hjælpe folk, der er sindssyge, så de lever i en kriminalitetsfri tilværelse. På den måde kommer retsfølelsen til at fylde mindre.
Paragraf 68 i straffeloven bestemmer, hvilke foranstaltninger man kan idømme en person, der var sindssyg og utilregnelig i gerningsøjeblikket.
Foranstaltningerne kan være alt fra tilsyn, afvænning eller anbringelse på en psykiatrisk afdeling til den mest indgribende: forvaring.
- Jeg husker ikke, at der har været sager, hvor folk der har begået drab er blevet fritaget for straf og så bare blevet løsladt.
- Men det kan i princippet godt ske, siger Trine Baumbach.
Hun understreger, at kun de færreste drabsmænd- og kvinder i Danmark vurderes at være sindssyge og utilregnelige i gerningsøjeblikket.
Det er eksperter fra Retslægerådet, der laver den vurdering gennem en metalundersøgelse.
/ritzau/
