Silas Holst afslører ritual: Dette skal gøres inden Vild med dans

Julie Møller

207 uger siden

|

24/11/2020
Nyheder
Foto: Birgitte Carol Heiberg/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Foto: Birgitte Carol Heiberg/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Den populære danser går ikke på gulvet, før dette er gjort.

Dagens topnyheder

De fleste kender godt til det med at have ritualer, som bare skal gøres inden bestemte begivenheder.

Det gør Silas Holst også. Når han indtager dansegulvet sammen med partneren Nukaka Coster-Waldau, så skal der tages nogle billeder med en bestemt sten inden, forklarer han til Ekstra Bladet.

“Det skal ligge på en bestemt måde. Det er meget åndssvagt,” lyder det fra Silas Holst. Hvilken sten der er tale om, uddyber han dog ikke, men til Ekstra Bladet siger Nukaka Coster-Waldau, at det er en sten, som hun har med. 

Derudover har ritualet en helt bestemt effekt, ifølge Silas Holst.

“Det er det med ritualer, de fjerner unødige nerver. Så har man gjort det, man skal gøre, og så skal det nok gå.”

Indtil videre er det også godt gået for danseparret, der stadigvæk er med i dansekonkurrencen på TV 2.

Ros fra dommerne

I fredags dansede Nukaka Coster-Waldau og Silas Holst en samba, som dommerne var vilde med, skriver TV 2. 

“Det, jeg er så glad for ved jer to, er, at I hver eneste gang tør gå lige til en grænse og eksperimentere og være jer selv. Det kræver et mod at turde at gå til grænsen, hvor det nogle gange deler vandene,” lød det blandt andet fra dommeren Marianne Eihilt, der sammen med meddommerne Jens Werner og Britt Bendixen kvitterede med et 10-tal.

Udover Nukaka Coster-Waldau og Silas Holst så er fem andre par fortsat med i konkurrencen. Herunder kan du se, hvem du kan se på dansegulvet i Vild med dans på fredag.

  • Skuespiller Merete Mærkedahl og danser Thomas Evers Poulsen
  • Influencer og stylist Emili Sindlev og danseren Mads Vad
  • Skuespilleren Albert Rosin Harson og danseren Jenna Bagge
  • TV- og radiovært Sara Bro og danseren Morten Kjeldgaard
  • Sangerinde Hilda Heick og danseren Michael Olesen