Stadig flere unge bliver radikaliseret. Men de ressourcer, Danmark bruger på indsatser mod radikalisering, er uhyre beskedne, og de nuværende tiltag rammer heller ikke altid plet.
Det siger tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste Jakob Scharf til Berlingske.
- Der er et stort behov for, at myndighederne smider uniformen, kommer ud på den anden side af skranken og bliver en del af lokalsamfundene, siger Jakob Scharf.
Han finder det påfaldende, at den "hårde" indsats fra politi- og efterretningstjenesten blev styrket med godt en milliard kroner i kølvandet på angrebene mod Krudttønden og synagogen i København sidste år.
Samtidig fulgte der kun 60 millioner kroner med den antiradikaliseringspakke, som skulle fokusere på den "bløde", forebyggende indsats, som man ved har den største effekt.
- Intet tyder på, at vi har bremset tilgangen af nye potentielle terrorister. Tværtimod bliver terrortruslen kun større.
- Og vi kan blive ved og ved med at bruge flere penge på at skabe sikkerhed, så længe vi ikke får fat om problemets rod, siger Jakob Scharf til avisen.
Han står sammen med Trygfonden bag en rapport, der blev offentliggjort i februar, og som peger på, at lokale i højere grad skal inddrages bekæmpelsen af radikalisering og ekstremisme.
Terrorforsker Magnus Ranstorp fra Forsvarshögskolan i Stockholm er enig i, at der populært sagt er behov for flere varme hænder på gadeplan, som lægger mærke til eller bekæmper radikalisering.
- Hvis du tog bare en brøkdel af de ressourcer, som politiet og efterretningstjenesten får tildelt, ville det række umådeligt langt, hvis du brugte dem på at organisere grupper i civilsamfundet, siger Magnus Ranstorp.
Han peger også på behovet for større koordinering med græsrodsbevægelser, boligselskaber, ungdomsorganisationer og andre gode kræfter i civilsamfundene, som ikke formelt er en del af antiradikaliseringsenheden.
/ritzau/
