Siemens og Mitsubishi er sammen om bud på Alstom

admin

|

16/06/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det tyske Siemens og Japans Mitsubishi Heavy Industries har fremlagt et fælles bud på den franske energigruppe Alstom, som ifølge planen skal munde ud i intet mindre end tre joint ventures og en tysk overtagelse.

Siemens siger i en erklæring, at det har til hensigt at overtage 100 procent af Alstoms gasaktiviteter. Siemens' interesse går på Alstoms aktiviteter inden for gasturbiner.

Tyskerne byder 3,9 mia. euro (29 mia. kr.) for gasforretningen - inklusive dens servicekontrakter. Selskabet vil desuden udstede en treårig jobgaranti i Frankrig og Tyskland og oprette et europæisk hovedkvarter for den nye gasserviceforretning i Frankrig.

Mitsubishi Heavy har derimod tænkt sig at indgå en "bred industriel alliance" med Alstom ved at oprette tre joint ventures og indskyde 3,1 mia. euro (23,1 mia. kr.) i kontanter.

Alstom, der bygger elkraftværker og højhastighedstog, har været ved at blive delvist solgt til det amerikanske General Electric.

Den franske minister kritiserede lederen af Alstom for ikke at have informeret regeringen om, at Tysklands forbundsregering tidligere har udtrykt støtte til en omfattende aftale mellem Siemens og Alstom.

Der er lagt op, at den tyske teknologi- og energigigant vil give Alstoms halvdelen af sine aktiviteter inden for togproduktion til gengæld for Alstoms division med elkraft-turbiner.

/ritzau/Reuters

Ads by MGDK