Sexkrænkers samling af børneporno giver politiet hårde arbejdsdage

Lotte Gyldenvang

10 år siden

|

01/09/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke småting, som de 20 ansatte i afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Fyns Politi bliver udsat for, når de skal registrere materiale i sager, hvor børneporno skal kategoriseres.

Det skriver fyens.dk.

I efterforskningen i sagen mod den 41-årige odenseaner, der til november bliver tiltalt for grove krænkelser mod og voldtægt af to piger på 10 og 11 år, skal politiet gennemgå en stor mængde børneporno, som manden var i besiddelse af. 

Læs også: Fynsk sexmonster filmede voldtægt af piger på 10 og 11 år

Der er faktisk tale om 100.034 billeder og filmsekvenser, som alle indeholder forskellige former for børneporno. Det har taget politiet flere måneder at registrere de store mængder materiale.
Efterforskningschef Henrik Justesen, Fyns Politi, erkender, at alene registreringen af billeder og filmstumper har været en særdeles krævende opgave for de 20 mand i afdelingen.

- Da selv erfarne politifolk kan få dårlige oplevelser af at registrere børneporno, skiftes kollegerne i hele afdelingen til at gennemgå materialet. Og man bliver afløst efter to timer ved computeren. Al materialet skal registreres i tre kategorier, hvor kategori tre er den værste, fortæller Henrik Justesen.