I dag, torsdag, er det præcis 20 år siden, at Formel 1-køreren Ayrton Senna blev dræbt, da han på syvende omgang af San Marinos Grand Prix mistede kontrollen over sin Williams-racer og bragede ind i barrieren i Tamburello-svinget.
Det er samtidig også 20 år siden, at en Formel 1-kører senest har mistet livet i forbindelse med et løb.
Ulykken på Imola-banen betød nemlig, at der blev strammet gevaldigt op på sikkerheden i motorsportens fornemste klasse.
Godt nok var østrigeren Roland Ratzenberger omkommet dagen forinden på samme bane, men da det gik ud over sportens mest markante profil, skete der noget.
Det fortæller Max Mosley, der på daværende tidspunkt var præsident for det internationale motorsportsforbund, FIA.
- Sporten var nok blevet lidt for magelig, fordi det var 12 år siden, at nogen var blevet dræbt i forbindelse med et løb.
- Folk troede, at vi havde gjort nok, men vi vidste godt i FIA, at bilernes fart oversteg det, som sikkerhedsforanstaltningerne kunne bære.
- Sennas død blev en verdenshistorie og fremprovokerede et hysteri, som tvang Formel 1-organisationen til at reagere. Det er en skam, at det skulle koste sportens mest berømte kører livet, før der skete noget, siger han til Daily Telegraph.
Inden for få måneder blev motorstørrelsen reduceret, frontvingen og bagpartiet blev lavet om, så bilerne blev langsommere, og cockpittet blev gjort mere sikkert. Samtidig blev der også sat et stort arbejde i gang for at gøre banerne sikrere.
Resultatet så man knap to år efter, da Martin Brundle i en Jordan-bil tog sig en lufttur og med høj fart skred ud i gruset med bunden opad.
Det forstærkede cockpit betød, at han slap uskadt fra uheldet, og få minutter senere løb han tilbage mod pitten for at hoppe i reservebilen og nå at være med i omstarten.
Og i 2007 mistede Robert Kubica kontrollen over sin BMW-Sauber og ramte først den ene barriere og siden den anden. Bilen blev splittet ad, men cockpittet holdt, og han slap med en forstuvet ankel.
Der er således sket en mærkbar forbedring fra dengang, hvor det vitterligt var forbundet med stor livsfare at være Formel 1-kører.
I alt døde 19 kørere mellem 1967 og 1982, og verdensmester Jackie Stewart husker, at døden på asfalten var noget, man var nødt til at forholde sig til.
- I min storhedstid fra 1968 til 1973 havde man to tredjedeles chance for at dø, hvis man kørte alle løb. Vi mistede alt for mange folk, siger han til The Observer.
Derfor skal Ayrton Senna ikke kun huskes for sin mange sejre og sin personlighed, som har inspireret mange af nutidens kørere.
Han skal også mindes for sit bidrag til løbssikkerheden i Formel 1-serien og den udvikling, som også har forbedret sikkerheden for almindelige bilister, mener Max Mosley.
- Den weekend på Imola satte en forandringsproces i gang, som uden tvivl har reddet mange tusinde liv ude på landevejene, siger den tidligere præsident.
Ayrton Senna nåede at vinde 41 af de 162 løb, han deltog i. I 80 af dem kom han på podiet. Han blev verdensmester tre gange. Senna blev 34 år.
/ritzau/
