Selvmordsbomber fra Taliban dræber fire i Kabul

admin

10 år siden

|

26/01/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En selvmordsbomber har søndag dræbt mindst fire mennesker i den afghanske hovedstad, Kabul, da han angreb en bus fra landets forsvarsministerium.

Tre personer, som sandsynligvis befandt sig inde i bussen, har mistet livet i eksplosionen, som Taliban har taget skylden for. En tilfældig kvinde, som stod uden for køretøjet, er også afgået ved døden, lyder det.

- Bombemanden var til fods, da han detonerede sig selv ved en bus med personale fra forsvarsministeriet på vej på arbejde, fortæller en talsmand fra den afghanske regering.

Adskillige mennesker er blevet kvæstet i angrebet, der fandt sted i den sydøstlige del af byen. Det drejer sig om ni eller 10 personer, rapporterer de internationale nyhedsbureauer.

Søndagens eksplosion i Kabul er den største af sin slags siden sidste uges angreb mod en populær restaurant, hvor 21 personer blev dræbt - blandt dem en dansk kvinde.

/ritzau/AFP