Der er små afgørende forskelle mellem drenge og piger, må de fleste forældre nok sande, hvis de har fået en af hver. Og det er på ingen måde en skidt ting, tvært imod er det ofte ganske underholdende - ok, måske er det også lidt trættende i længden.
Har du drenge i hjemmet? Hvis ja, så kender du unægteligt til nogle af disse herligheder, som livet med små hankønsvæsener byder på.
Det amerikanske husmodersite Goodhousekeeping har samlet et par eksempler:
1. Du kan overbevise dig selv om, at drengetøj er lige så sødt som pigetøj, lige indtil du ser en lille pige i en kjole med tyl og glimmer.
2. Prutte/afførings-jokes starter meget tidligt hos drenge og ender først, når drengen husker at fortælle vittighederne uden for din hørevidde, og det er nok først i 13-års-alderen.
3. Din søn skal nok blive renlig med tiden, du skal ikke tænke på, at pigerne overhaler ham med mange måneder.
4. Halsbrækkende tricks på legepladsen er intet i forhold til faren ved at gå normalt omkring, når man er dreng.
5. Hvis din mand fortæller jeres søn, at drenge kan tisse alle steder, så husker han det.
6. Der er ikke noget mere bedårende end en klog, nørdet lille dreng sprængfyldt med fakta, som han meget gerne vil dele med dig…hele tiden.
Og drengemødre kan sikkert komme på mange flere ting, der er specielle med drenge.