Se videoen: Gift fundet i dansk børnetøj

Janni Hansen

9 år siden

|

05/02/2015

Dagens topnyheder

Har dit barn en jakke med en pelskrave? Så er der måske grund til at gå ud og købe en ny jakke til junior. Pelsen på børnetøj indeholder nemlig ofte spor af giftige kemikalier, der kan være allergi- og kræftfremkaldende.

Det konkluderer ny rapport, udarbejdet for Anima, Danmarks Aktive Forening for Dyrs Rettigheder, der baserer sig på laboratorietests fra det uafhængige tyske laboratorium Intertek.

De giftige kemikalier bliver indført, når pelsen renses og garves. I denne proces, som ofte foregår i Kina, anvendes tungmetaller, opløsningsmidler og pesticider.

Læs også: Apple retter til for at undgå indkøb i børnespil 

På mennesker kan kemikalierne bl.a. virke hormonforstyrrende, allergi- og kræftfremkaldende.

Fundene i den danske rapport er i overenstemmelse med tidligere undersøgelser i Tyskland og Italien, hvor en lang række internationale mærker blev testet positive for giftige kemikalier, herunder luksusmærket Gucci.

I testen af det danske tøj til børn og unge indgik i alt 6 produkter fra bl.a. Canada Goose, Ver de Terre, Modström og Bahne – alle indeholdt giftige kemikalier.
 - Canada Goose, flyverdragt (18-24 måneder)
 - Ver de Terre, flyverdragt (18 måneder)
 - Sofie Schnoor, vest (4 år)
 - Bahne, hue (3 år)
 - Bahne, jakke (til unge)
 - Modström, jakke (til unge)
 
Testen afslørede:
- Alle produkter indeholdt formaldehyd, som virker allergi- og kræftfremkaldende.
- Alle produkter indeholdt NPEOer, som er hormonforstyrrende.
- 4 af 6 produkter indeholdt krom, som potentielt kan forårsage allergier. (inkl. Ver de Terre)
- 2 af 6 indeholdt krom VI, som er stærkt allergi- og eksemfremkaldende. (inkl. Bahne)
- 2 af 6 indeholdt PAHer, som er kræftfremkaldende. (inkl Bahne)

Se videoen her: (Video fra Anima.dk)