Mens nogle vil have prostitution helt forbudt, vil andre legalisere området fuldstændigt. Skal det være et arbejde på lige fod med andre jobs? Hvad skal veje tungest retten til at bestemme over egen krop eller ønsket om at beskytte udsatte? DR 2 står overfor en relancereing, hvor debatten kommer til at fylde mere.
DR2 bliver nemlig mandag den 4. marts til en samfundskanal. Der kommer flere nyheder og mere aktuelt stof, men også stadig dokumentar, fiktion og satire.
Selv om kanalen ændrer sig, vil nøgleordene stadig være begavet og uforudsigeligt tv. DR2 vil skabe kvalificeret debat om en række væsentlige samfundsemner – på skærmen og på nettet.
DR2 gik første gang i luften i 1996. Nu ændrer kanalen sig, og i følge DR 2 bliver de skarpere i retorikken og slår skodderne op til verden og Danmark.
Fra at være en tv-kanal med kultur- og samfundsstof, livsstil, mad og film bliver det nu til en mere fokuseret kanal med nyheds- og aktualitetsstof, men stadig med analyser, baggrund, dokumentar, fiktion og satire. De kalder sig for en samfundskanal, der har som et centralt mål at skabe debat. Det skal ikke kun ske for at få meningerne til at brydes – men derimod bidrage til en mere kvalificeret samfundsdebat i Danmark. Det er vigtigt at diskutere både store og tunge emner, emner, der berører mange og emner, der udfolder sig i mere oversete dele af samfundet.
Selv om DR2 på mange måder kommer til at se anderledes ud, især i dagtimerne med morgen- og eftermiddags-tv samt med timenyheder, vil kanalens dna være uændret:
- Vi vil stadig være kanalen, der både er begavet og uforudsigelig. Vi holder ikke op med at have at analysere og perspektivere, som ingen andre danske tv-kanaler. Vi bliver ved med at udfordre og prikke til normer og vaner. DR2 er kommet lidt op i årene, men vil stadig være både kloge og rebelske, frække og fornuftige - på samme tid, lover man.