Se her hvad det koster at bruge din mobil i EU

admin

446 uger siden

|

30/04/2016

Dagens topnyheder

Roamingafgifter på telefonopkald, sms'er og internetadgang fra mobiltelefonen i andre EU-lande dykker lørdag og falder efter forventningen helt væk til næste sommer.

Nye EU-regler betyder, at roamingafgifterne, der lægger et ekstrabeløb oven i den pris, du betaler for at bruge mobiltelefonen derhjemme, fra lørdag højst må være:

* 46 øre per minut, når du ringer fra din mobil.

* 10 øre per minut, når du modtager et opkald.

* 18 øre per sms.

* 46 øre per megabyte data.

* Det er gratis, når andre lægger en besked på din telefonsvarer, men det koster at aflytte beskeden fra udlandet.

* For mindre end ti år siden kunne det koste op til 4,56 kroner ekstra per minut at ringe fra sin mobil i et andet EU-land og 2,23 kroner per minut for at modtage et opkald.

* Siden EU begyndte at regulere roamingpriserne i 2007, er danskernes roamingpriser samlet set faldet med over 90 procent.

* Fra 15. juni 2017 er det efter forventningen helt slut med roamingafgifter i hele EU. Det beror på en ny model for afregningen mellem selskaberne.

Kilder: EU-Kommissionen, Energistyrelsen, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

/ritzau/