Du skal se dig godt for, når du står ved køledisken i supermarkedet og skal vælge en and til søndag, hvor det er Mortens Aften.
Sådan lyder advarslen fra Dyrenes Beskyttelse, der har undersøgt en række forskellige typer af ænder, der lander hos de danske forbrugere. Produktnavnene forvirrer nemlig, og organisationen mener i nogle tilfælde, at det er på grænsen til det vildledende.
- Når man kigger ned i køledisken vil de fleste forbrugere for eksempel forbinde landand med noget, der er fritgående, men det er det ikke, siger kommunikationschef i Dyrenes Beskyttelse, Tina Engberg.
I Ungarn producerer man "Grønnemark Landand", der kun får to ud af fem stjerner for dyrevelfærd, mens "Grønne Fritgående", der produceres i England, får 4,5 stjerner på en skala, som Dyrenes Beskyttelse har opstillet.
Forskellen er blandt andet mindre plads, og at den ungarske landand, ifølge Dyrene Beskyttelse, ikke har adgang til udearealer.
- Man skal enten kigge efter fritgående eller økologisk. Efter at have undersøgt markedet ganske grundigt kan vi se, at det er de to betegnelser, der er fælles for ænder, der har haft en god dyrevelfærd. Prisen siger ikke nødvendigvis noget om, hvordan dyrevelfærden har været, siger Tina Engberg.
Hvis man går op i, at den and, der lander på spisebordet har haft et ordentligt liv, og for eksempel ikke har fået klippet næb og kløer, bør man som tommelfingerregel styre uden om berberiænder og i stedet vælge pekingænder, lyder anbefalingen fra dyreværnsforeningen.
Generelt har danske ænder under producentsammenslutningen "Dansk And", ifølge Dyrenes Beskyttelse, en god velfærd i løbet af levetiden. Det er først, når de danske ænder skal slagtes, at det bliver et problem. De køres til Holland, da der ikke er et andeslagteri i Danmark.
På Dyrenes Beskyttelses hjemmeside kan man finde en andeguide med en fuld oversigt over ænderne og hvilken dyrevelfærd, de har har haft.
/ritzau/
