Hertuginde Catherine trodsede i går snevejret og tilbragte dagen sammen med en gruppe spejdere. Den kommende mor var dog godt forberedt og troppede op i Great Tower Scout-lejren ved Cumbria i England iført både gummistøvler og varm hue - selvfølgelig i matchende army-grønne farver.
Kate deltog i lejren i anledningen af spejdernes dag for frivillige hjælpere , og hun fik bogstaveligt talt fingrene helt nede i bolledejen, da der skulle laves dej til snobrød.
Til hertugindens held fik hun også efterfølgende lov til at bage snobrød over en grill, hvor hun på samme tid kunne suge til varme til sig.