Se barnets navn her: Simon Cowell er blevet far

Lotte Sørensen

10 år siden

|

15/02/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Simon Cowell og kæresten Lauren Silverman er blevet forældre til en lille valentinsbaby. I går kom deres søn til verden på et hospital i New York. Det skriver The Sun.

Simon Cowell var på arbejde i London og smed, hvad han havde i hænderne for at nå det første fly fra Heathrow til New York, hvor Lauren Silverman fødte sønnen to uger før termin. Han nåede dog frem tre timer før, den lille dreng kom til verden.

Læs også: Overtroisk X Factor-dommer har mærkelig frygt

- Meget lykkelig for at fortæller, at Eric blev født kl. 17.45. Sund og smuk. Opkaldt efter min far, skrev dommeren fra blandt andet X Factor på Twitter.

Senere skrev han, at Lauren Silverman også havde det godt ovenpå fødslen.

Parret fandt officielt sammen sidste sommer, efter Lauren Silverman var blevet skilt fra Cowells daværende ven, Andrew Silverman, som hun i forvejen har en søn med.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med