SAS har fredag besluttet at indføre nye cockpit-regler, så der fremover altid skal være to personer i cockpittet på selskabets fly, oplyser presseansvarlig i SAS Sverige, Henrik Edström, til Ritzau.
Det sker, efter at de svenske luftfartsmyndigheder fredag er kommet med en anbefaling om, at flyselskaber til enhver tid har to besætningsmedlemmer i flyenes cockpits.
SAS er blot et ud af en række af flyselskaber, der har ændret cockpit-rutiner som en konsekvens af tirsdagens flyulykke i Sydfrankrig.
/ritzau/